Jeg hedder Teresa, er 39 år og bor i Randers midtby sammen med min mand og vores tre døtre. Som familie elsker vi at rejse og opleve verden sammen. Jeg er autoriseret sygeplejerske med flere års erfaring fra både akutmodtagelse og akut psykiatri, og jeg arbejder fortsat flere dage om ugen som sygeplejerske ved siden af mit klinik- og undervisningsarbejde. Det sikrer, at mit faglige fundament altid er opdateret og forankret i klinisk praksis.
Min professionelle baggrund
Udover mit virke som sygeplejerske, er jeg udannet akupunktør og har gennemført en solid og RAB-registreret akupunkturuddannelse hos læge Kjeld Bruun Jensen. RAB-registreringen betyder, at uddannelsen lever op til en række faglige krav og kvalitetsstandarder.
Jeg arbejder dagligt i krydsfeltet mellem vestlig naturvidenskab og traditionel kinesisk medicin og kombinerer de to tilgange med fokus på faglighed, patientsikkerhed og individuelle behov. I mine behandlinger anvender jeg både akupunktur og akupressur.
Online uddannelser i anatomi, sygdomslære og farmakologi
Ved siden af klinikken har jeg udviklet RAB-godkendte online uddannelser i anatomi, fysiologi og sygdomslære, målrettet alternative behandlere. uddannelserne er opbygget på et højt fagligt niveau og med en tydelig pædagogisk struktur, så selv komplekst og tungt stof bliver mere overskueligt og forståeligt. Undervisningen suppleres med audio forklaringer, opsummeringer og quizzer, der sikrer, at det vigtigste stof sidder fast.
Uanset om du møder mig som klient eller elev, kan du forvente tydelig kommunikation, faglig seriøsitet og en respektfuld tilgang. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, informeret og taget alvorligt – både i behandling og undervisning.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Kærlig hilsen
Teresa