Online uddannelse i anatomi og fysiologi - et sundhedsfagligt fundament

Anatomi og fysiologi danner grundlaget for al forståelse af kroppen, sundhed og sygdom. På denne online uddannelse i anatomi og fysiologi får du et solidt, sundhedsfagligt fundament, der giver dig indsigt i kroppens opbygning og funktion – og hvordan de enkelte systemer arbejder sammen som en helhed.

Uddannelsen er udviklet af en sygeplejerske med mange års erfaring fra det akutte sundhedsvæsen og er målrettet alternative behandlere, der ønsker et højt fagligt niveau og en ansvarlig tilgang til arbejdet med mennesker.

Hvad lærer du på uddannelsen i anatomi og fysiologi?

Den online uddannelse i anatomi og fysiologi giver dig forståelse for:

  • Kroppens opbygning fra celler og væv til organer og organsystemer
  • Nervesystemets og hormonsystemets regulering af kroppen
  • Kredsløb, respiration og ilttransport
  • Bevægeapparatet: knogler, led og muskler
  • Fordøjelse, metabolisme og energistofskifte
  • Nyrer, væskebalance og syre-base-regulering
  • Immunforsvar og kroppens beskyttende mekanismer
  • Sammenhængen mellem struktur og funktion

Højt fagligt niveau – formidlet pædagogisk

Anatomi og fysiologi er et omfattende og til tider tungt fag. Fokus er på at skabe forståelse og ikke udenadslære, så du kan anvende din viden i praksis. Målet er, at du føler dig tryg i stoffet og gradvist opbygger en dyb faglig forståelse. Uddannelsen er derfor opbygget med stor pædagogisk omhu og indeholder:

  • Strukturerede online moduler
  • Forklarende audio/voice-over
  • Illustrationer og overskuelige forklaringer
  • Opsummeringer af det vigtigste stof i hvert modul
  • Quizzer og tests, der sikrer forståelse af de centrale og eksamensrelevante emner

RAB-relevant anatomi og fysiologi

Uddannelsen er målrettet alternative behandlere og tilrettelagt med fokus på de anatomi- og fysiologikompetencer, der forventes i forbindelse med RAB-registrering via godkendte brancheforeninger. Du opnår viden, der styrker:

  • Faglighed og professionalisme
  • Forståelse af klientens krop og symptomer
  • Patientsikkerhed og faglige grænser
  • Samarbejde med det etablerede sundhedsvæsen

Fleksibel online uddannelse i dit tempo

Uddannelsen gennemføres online og i dit eget tempo, så den kan tilpasses en travl hverdag. Du kan gense materialet, fordybe dig i de svære emner og arbejde struktureret frem mod en solid forståelse.